Kontakt mig på Telefon: 28948901 eller mail: Info@kroppens-viden.dk
Menu
Kroppen husker
Psykisk manglende velbefindende kan påvirke kroppen på mange måder og give forskellige psykosomatiske symptomer.
Kroppen har sin egen logik med reaktionsmønstre som vi fornemmer og sanser. Vi kan mærke det, men ikke altid forstå, hvad der sker i kroppen når psyken påvirkes af forskellige grunde.
Når vi udsættes for pres, aktiveres kroppens forsvarsmekanisme og kroppen spænder op. Spændingstilstandene lagres i den kropslige hukommelse, klar til reaktivering, hvis vi bliver presset igen. Den kropslige forsvarsmekanisme der nu er lagret i kroppens hukommelse forsvinder ikke altid af sig selv, men forstærkes med yderlige opspændinger og e.v.t. blokeringer i kroppen og forstærker stressstilstanden som en ond spiral.
Fordi oplevelser og følelser sidder lagret i kroppens hukommelse, i vores celler og nervesystem er det en tilstand hvor fornuften fra hjernen ikke formår at regulerer den kropslige tilstand. Sagt på en anden måde, kan man ikke, tænke sig, til en ændret spændingstilstand, hvis kroppen er kapret af stress. Derfor behøver kroppen hjælp til at slippe de ophobninger der har sat sig fysisk
Kilde: Ole Kåre Føli
Den psykomotorisk terapeut aflæser spændningstilstanden i din kropsholdning og mærker det i din muskulatur og din ledmobilitet. I behandlingerne arbejdes der i det tempo kroppens forsvarsmekanismer tillader det. Spændinger og blokeringer har et beskyttende formål og det er vigtigt at slip af spændinger sker i overensstemmelse med paratheden, til at arbejde med de bagvedliggende temaer.